Til private

Hvis du er bekymret for dit barn og er usikker på, hvordan du skal forstå dit barns vanskeligheder, tilbyder jeg afdækning/udredning i den udstrækning, det er nødvendigt for at gøre en meningsfuld indsats efter.

Hvis du oplever, at der er uhensigtsmæssige dynamikker på spil i familien, kan jeg hjælpe til en bedre forståelse af, hvad der sker og hvad der kan gøres for at forandre familiens mønstre.

Hvis du kender dit barns udfordringer mere specifikt allerede, kan jeg tilbyde hjælp til disse, i form af enten familiebehandling eller terapi til især større børn.

Familiebehandling kan foregå på den måde, at én eller flere forældre kommer til samtaler om, hvad der er svært for barnet og i familien omkring barnet. Der arbejdet på at udvide og nuancere forståelsen af, hvad der sker i barnet og hvad det gør ved forældrene, altså hvilke følelser, tanker og intentioner der vækkes i de forskellige parter. Med udgangspunkt heri kan man arbejde med at handle på nye måder i forhold til barnet og dermed ændre på svære dynamikker.

Familiebehandling kan også foregå ved, at hele familien er til stede og at der arbejdes direkte med at udvide familiemedlemmernes forståelse af hinanden og måder at møde hinanden på.

Terapeutiske forløb kan foregå med en voksen eller et større barn og vil som udgangspunkt have til formål at hjælpe vedkommende med svære følelser og erfaringer. Via bedre forståelse af egne følelser og bevæggrunde, kan der arbejdes med forståelsen af vedkommende relationer og dermed vil der vise sig nye handlemuligheder.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring for en uforpligtende snak om jeres situation.

Kontakt mig

Du er også velkommen til at kontakte mig på

Tlf: 5370 1303
E-mail: kontakt@katrinewilkins.dk

Adresse:
Falkoner Allé 19, 5 th.
2000 Frederiksberg